Natursti Fuglsang

Så er vi klar med en flot natursti, hvor man har mulighed for at gå sig en tur, tage cyklen eller hesten og komme helt tæt på naturen. Belægningen, der består af knust granit, giver et rigtigt stabilt underlag, som gør det let at bevæge sig på, uanset transportmidlet - også selvom man har tvillingbarnevognen med.🙂

Man kan nu passere afvandingskanalen over den nyanlagte bro, med det flotte rubinetræsgelænder, inden man kommer til bålpladsen med Backyards bålarrangement, der gør det sikkert at brænde bål i skoven.

Der er også gjort plads til en primitiv teltplads, hvor man kan overnatte i "Guds frie natur".

Stien slutter ved diget til én af Danmarks bedste badestrande.

Alt dette er kommet i stand via frivillig arbejdskraft, og en rigtig god donation fra Friluftsrådet og Nordfyns Kommune på henholdsvis kr. 250.000 og kr. 150.000.

Den frivillige arbejdskraft er hovedsageligt udøvet af folk fra Tørresø by og Bylaug, men også medlemmer af Krogsbølle Sogns Lokalråd har gjort en indsats for projektet.